On 27th April 2011, Budapest City Council adopted a decree that makes sleeping in the street an offence and subjects people sleeping rough to fines and detention. FEANTSA opposes this punitive measure which leads to the criminalization of homeless people and points out the worrying trend towards repressive and coercive measures against homelessness in other major European cities.

The decree declared habitual residence in public spaces an offence. Those who sleep rough may be sanctioned to pay a fine of up to 200 Euros. Since homeless people cannot pay such a fine, they are likely to face police harassment and detention.

The decree is contrary to the constitutional principles in Hungary as well as international human rights law. In the name of public order it restricts the most vulnerable people’s rights to equality and human dignity. It aims to conceal the problem of homelessness rather than offering any real solution.

There are thousands of people sleeping rough in Budapest. The City Council has adopted a punitive measure while it has recently annulled its contracts with NGOs providing services for homeless people, has not even increased the number of beds by a single one and significantly decreased the budget allocated for the fight against homelessness. All this is happening against the backdrop of the government’s recent decision to partially lift the eviction moratorium, as a result of which tens of thousands of people will be at risk of becoming homeless.

It is an alarming development that major European cities, including Madrid, London and Prague are proposing and adopting repressive and coercive measures, threatening to expel homeless people from public spaces. While governments of EU Member States have committed to developing integrated homeless strategies and are promising to take steps towards ending homelessness, municipal administrations are offering responses that would only exacerbate the social exclusion and human rights violation of people experiencing homelessness. These measures are cruel, since they punish the poorest and most vulnerable. They are also ineffective, since they only make homeless people invisible by hiding them from the wider society but do not offer any real solutions to tackle homelessness.

FEANTSA strongly opposes any measure that criminalizes homelessness and recommends improving the services and conditions of homeless shelters, increasing the social housing stock and increasing housing assistance. We also recommend developing a long-term and strategic approach towards ending homelessness.

Freek Spinnewijn, FEANTSA Director, made the following comment: “In the current context where the European Union has made commitments to work towards ending homelessness, it would be interesting to hear a reaction from the European institutions against the criminalisation of homeless people in certain European cities and in favour of integrated, sustainable solutions to homelessness.”

For more details, please contact:

• Diese E-Mail-Adresse ist vor Spambots geschützt! Zur Anzeige muss JavaScript eingeschaltet sein!, FEANTSA Director: +32 (0) 478 439 039;
• Diese E-Mail-Adresse ist vor Spambots geschützt! Zur Anzeige muss JavaScript eingeschaltet sein!, FEANTSA Policy Officer, +32 (0)2 231 59 44;
• Diese E-Mail-Adresse ist vor Spambots geschützt! Zur Anzeige muss JavaScript eingeschaltet sein!, BMSZKI (Budapesti Módszertani Szociális Központ)
• Diese E-Mail-Adresse ist vor Spambots geschützt! Zur Anzeige muss JavaScript eingeschaltet sein!, FEANTSA Board Member for Hungary

Notes for Editors

1. FEANTSA is the European Federation of National Organisations working with the Homeless. It is an umbrella of not-for-profit organisations which participate in or contribute to the fight against homelessness in Europe. Established in 1989, FEANTSA represents today more than 150 organisations working with people experiencing homelessness in about 30 European countries which provide a wide range of services to people experiencing homelessness, including housing, health, employment support, social protection, rights and participation. It is the only major European network that focuses exclusively on homelessness at the European level. More information is available at: www.feantsa.org
2. In recent years, a growing number of national and local strategies have been put in place across Europe with the aim of reducing, and even ending, homelessness. See this webpage for information on different strategies.

For further information on this Press Release and others, please contact Suzannah Young,
FEANTSA Communications Officer

Samarbejde mellem Politi, Socialforvaltning og Psykiatri har ført til tidligere indsats mod udsatte borgere, viser SFI-undersøgelse. Blandt andet fordi myndighederne i dag lettere kan udveksle oplysninger om borgerne. Men det kræver konstant opmærksomhed ifht. retsikkerheden, lyder det fra aktørerne fra myndighederne. Og Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere efterlyser mere dialog med de udsatte borgere.

Et spændingsfelt mellem forbedret borgerservice på den ene side og myndighedsovervågning og social kontrol på den anden. Det er udfordringen i PSP-samarbejdet, der har været indført i hele landet siden 2009. I en SFI-undersøgelse af erfaringerne fra fire PSP-projekter er konklusionen bredt, at den øgede koordinering mellem myndigheder betyder bedre indsats for de udsatte. 
Men PSP-samarbejdet giver også myndighederne øget beføjelse til at gribe ind i borgerens liv. Siden 2009 er det blevet lettere for myndighederne at dele oplysninger i PSP-regi uden den oprindelige tavshedspligt og uden at indhente borgernes samtykke. 
”Det betyder, at myndigheder hurtigere og mere målrette kan gribe ind, når fx en psykisk syg har brug for hjælp. Men samtidig kan man også sige, at det svækker borgerens retssikkerhed og retten til privatliv over for myndighederne, ” siger seniorforsker Kathrine Vitus, der har været med at lave undersøgelsen.

Fokus på grænsen
Balancen mellem ønsket om at kunne handle over for udsatte borgere og hensynet til personfølsomme oplysninger er et stort tema hos myndigheds-aktørerne. Flere af de interviewede i undersøgelsen indskærper et behov for konstant opmærksomhed på, hvor grænsen går, og hvordan borgerens privatliv bedst beskyttes.
Ikke mindst fordi det øgede samarbejde på tværs af sektorer betyder, at der er langt aktører involveret. Det kan skabe tvivl om, hvordan man forvalter lovgivningen om deling af oplysninger. Kan man fx drøfte en borger til et møde, hvor der også sidder folk med ved bordet fra nabokommunen – som borgeren ikke er knyttet til? Og kan man dele oplysninger over telefonen om en borger?

Behov for mere dialog
Hos Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere efterlyser udviklingskonsulent Karl Bach Jensen viden om, hvordan de borgere, der omfattes af PSP-samarbejdet opfatter ordningen. 
”Spørgsmålet er, om den koordinerede indsats primært handler om mere kontrol og overvågning, eller om borgeren oplever sig hjulpet på egne præmisser, ” siger han.
Han kalder lempelsen af reglerne om udveksling af personfølsomme oplysninger uden tilsagn fra borgeren for en forringelse af retssikkerheden på området. Vejen frem er i stedet, at borgeren i højere grad inddrages i en dialogbaseret indsats. 
”Jeg frygter, at ordningen kan få en negativ virkning hen imod mere kontrol og ufrivillig medicinering, hvis ikke der rejses en generel debat om kriminaliseringen af psykisk syge for mindre lovovertrædelser.”

"Stop hjemløshed"
Udstilling fra 2. maj 2011 til 15. maj 2011
Perronen har i samarbejdet med Projekt Udenfor og foreningen SAND - de hjemløses landsorganisation - fået udstillingen "Stop hjemløshed" til Nykøbing F.
"Stop hjemløsheden" er 13 bronzeskulpturer i menneskestørrelse, og forestiller fattige mennesker, der er henvist til at bo på gaden. Skulpturerne opstilles forskellige steder i bymidten bl.a. på byens torv, på kirkepladsen og på selve Perronens grund.
Skulpturerne er lavet af skulptør Jens Gjalschiøt. De er alle fremstillet som unika-skulpturer, og det har været vigtigt for kunstneren, at de alle hver især fortæller deres historie og derved også repræsenterer "rigtige" hjemløse.

Værestedet Perronen ønsker med udstillingen at være med til at sætte fokus på både den globale og nationale sociale forarmelse. Hjemløshed er den mest synlige og ekstreme form for forarmelse og selvom Danmark tilhører den verdensdel med den højeste velstand, stiger antallet af hjemløse.
Det er alles ansvar at bekæmpe hjemløsheden og den sociale forarmelse. Det er ikke nok, at vi kun lader det offentlige kæmpe kampen. Værestedet Peronen vil som frivilligorganisation vise, at vi er parate og gerne vil bidrage til en løsning af hjemløseproblemet.
Udstillingens åbnes officielt lørdag den 7. maj 2011 kl. 11.15 på Perronen.

De hjemløse får bedre forhold i Aarhus.

Birgitte Thorup er leder af Kirkens Korshærs
nye og større sted i Nørre Allé. Det åbner i maj-juni.
Foto: Martin Ballund Martin Ballund

I Nørre Allé har Kirkens Korshærs varmestue og nattjeneste været midlertidigt i den tidligere apostolske kirke.
Men i maj eller juni er det hele slået sammen i nye lokaler i Nørre Allé 25. Det gælder også varmestuen i Mejlgade, som dermed lukker.
Det nye bliver til en døgnvarmestue med åbent 24 timer i døgnet alle årets dage.
Det vil også blive en slags forsorgshjem, fordi der er et mindre antal sengepladser. Nu kan der købes aftensmad
Projektet er en del af Aarhus Kommunes plan for hjemløse.
»Det betyder, at vi skal hyre folk, så vi kommer op omkring 25 ansatte i Døgnvarmestuen,« oplyser Richard M. Pedersen, leder af Kirkens Korshær i Aarhus.
»Vi indretter huset sådan, at brugerne kan følge med i, hvad der sker i køkkenet. Det holder mange af, har vi erfaret i Mejlgade. Der bliver et stort område, som er en slags køkken-alrum og et område med café,« siger Birgitte Thorup til Kirkens Korshærs årsskrift. Hun blev leder af Nattjenesten og varmestuen 1. august sidste år.
Køkkenet er delt i to områder, hvor man producerer samt anretter og serverer maden.
»Vi lægger vægt på, at brugerne kan følge med og få sanserne vakt i forhold til duft og forventning. Som noget nyt kan de også købe aftensmad,« oplyser Birgitte Thorup. Plads til overnatning
Siden 1. oktober har stedet haft fire akut overnatnings sengepladser.
»De har fungeret godt, og derfor er der indrettet et lille værelse i den nye døgnvarmestue til dem, der ikke kan flytte sig af fysiske eller psykiske årsager. Det er en befrielse og en forandring for dem at have prøvet at sove i en seng en eller to nætter, og vi håber, det kan hjælpe dem videre,« siger Birgitte Thorup.

Der Winter geht – die Probleme bleiben

7.755 – so viele Menschen waren einer Unter­su­chung zufolge in der Nacht vom 3. auf den 4. Februar ohne Heimat. Viele von ihnen fanden Unterschlupf in Notunterkünften, mehr als 1.100 unter ihnen verbrachten dies Nacht auf der Straße. Während die meisten Menschen in diesen Tagen den milden Frühlingsanfang begrüßen, ist es für die Obdachlosen-Hilfsvereine Zeit, Bilanz zu ziehen.

Auch in diesem Jahr verabschiedete die Menhely Alapitvány (Stiftung Zufluchts­stät­te) den Winter. Dies ist mittlerweile zur Tradition geworden, erklärt Zoltán Aknai, der Leiter der Stiftung. „Ab diesem Zeitpunkt werden die Aufwärmmöglichkeiten über Nacht eingestellt, auch Genesungsplätze für Ob­dach­lose müssen wir in dieser Zeit zurückfahren.“ Im vergangenen Winter sah man sich mit einer Vielzahl heftiger und in dieser Intensität nicht gekannter Probleme konfrontiert. So erreichte das Tag und Nacht besetzte Hilfstelefon zwischen Mitte November und Mitte April mehr als 9.500 Anrufe. Gut ein Viertel der Anrufer waren Obdachlose bzw. Hilfsanfragen für Men­schen, die selbst nicht mehr in der Lage waren, Hilfe zu beanspruchen. Doch für einige von ihnen kam jede Hilfe zu spät. So betrauerten die Teilnehmer der Verabschiedung des Winters auch 51 an Unterkühlung Verstorbene

den gesamten Artikel aus der Budapester Zeitung finden Sie hier