Sozialbeirat in Herning

Veröffentlicht in Europäische Union

Der Was bedeutet in Herning ist der zweite derartige Rat seiner Art in Dänemark. Herning ist mit anderen Worten die zweite Stadt, die eine Stimme für gefährdete Bürger hat.. (Der erste Rat besteht seit 2007 in Odense)

Ziele des Beirates

Der soziale Beirat in Herning trägt verstärkt die Verantwortung für die Schwächsten in der gesamten Gemeinde Herning. Der Rat könnte auch gefährdete Gruppen anderer lokaler Initiativen in der Region unterstützen. Der soziale Beirat in Herning geht von der Überlegung aus, da auch die Randgruppen eine Stimme für ihr Mitspracherecht brauchen. Es handelt sich um Menschen, die wegen Drogenmißbrauchs, Obdachlosigkeit, psychischer Erkrankung und anderer schwerwiegender Probleme am Rande oder außerhalb des Mainstreams leben und daher oft vergessen und übersehen werden.

Welche Bereiche werden abgedeckt?

Der soziale Beirat Herning konzentriert sich auf die sozialen Folgen der schwächsten Gruppen und deckt marginal und professionell die Bereiche Obdachlosigkeit, Drogenabhängigkeit, Prostitution, psychische Erkrankung und Alkoholmissbrauch ab. Darüber hinaus konzentriert sich der Beirat auf gefährdete junge Menschen und ethnische Minderheiten. Es ist wichtig zu betonen, dass der Rat sich um Menschen in prekären Lebenssituationen kümmert.

 

Eine breite Zusammenarbeit

Bei der Arbeit mit den gefährdeten Gruppen ist es wichtig, eine umfassende Zusammenarbeit in diesem Bereich mit den freiwilligen Organisationen und Vereinen zu gewährleisten. Der soziale Beirat  in Herning ist zusätzlich zu den nationalen und Anstrengungen der Regierung für die sozial Schwachen tätig, wie es unter den Punkten 1 und 2 formuliert ist.

Geschäftsbericht

Der soziale Beirat erstellt einen jährlichen Bericht über die prekäre Lage in Herning. Dies kann im Dialog und Beziehung mit dem Nationalen Rat erfolgen. Darüber hinaus kann der Beirat Vorschläge für eine effektivere Nutzung der Mittel im Verantwortungsbereich machen und Anregungen geben, wie Freiwillige und andere in die Aufgaben einbezogen werden können. Der Beirat kann auf eigene Initiative Gutachten über die kommunale Lage erstellen.

Bemühungen der Regierung in diesem Bereich

Die Regierung stellte im März 2002 den Aktionsplan ”gemeinsame Verantwortung” als Orientierungshilfe für verstärkte Anstrengungen für die schwächsten und am stärksten gefährdeten Gruppen der Gesellschaft vor.

 

 

Det fælles ansvar II. (udsatte)

Mål og målgruppe

Målgrupperne for Det fælles ansvar II er hjemløse og de vanskeligst stillede sindslidende, alkohol- og stofmisbrugere, prostituerede m.fl. Dvs. mennesker, der med Beskæftigelsesministeriets terminologi omfattes af matchgrupperne 4 og 5 - altså mennesker, der vil have en ofte meget lang vej til arbejdsmarkedet.

Derfor er målet med Det fælles ansvar II ikke kun at støtte målgruppen i på et eller andet tidspunkt at kunne få et job. Det er også vigtigt at skabe bedre muligheder for, at disse mennesker kan indgå i større fællesskaber, der skaber struktur på hverdagen, udbygger de sociale netværk, giver mulighed for socialt samvær og fører til øget værdighed og selvrespekt hos den enkelte.

Selv meget små forbedringer i socialt udsatte menneskers dagligdag kan være en succes for den enkelte. Sigtet med initiativerne i Det fælles ansvar II er at flytte den enkelte et eller flere skridt i retning af at få et mere tilfredsstillende liv. Det kan være en bedre sundhedstilstand, bedre boligforhold o.l. De små skridt er ofte vejen til en egentlig inklusion i samfundet.

Indsatsområder

Der er tre indsatsområder, der tilsammen skal opfylde målet:

  • · En mere opsøgende, kontaktskabende og støttende indsats
  • · Flere indgange til arbejdsmarkedet
  • · Den kommunale sagsbehandling skal forbedres

Den opsøgende, kontaktskabende og støttende indsats styrkes

Socialt udsatte grupper har brug for målrettet hjælp til dels at bryde ud af deres isolation og dels at få opbygget personlige, faglige og sociale kompetencer.


Tre ansøgningspuljer sigter på denne opgave. Ansøgningspuljerne vedrører:

  • · Flere aktivitetstilbud på væresteder
  • · Videreudvikling og afprøvning af nye initiativer
  • · Flere døgnåbne væresteder

Flere indgange til arbejdsmarkedet

Virksomheder kan have brug for særlig hjælp, når de skal have socialt udsatte på arbejdspladsen. Også de medarbejdere, der står over for en kollega med fx et alvorligt misbrug kan have brug for råd og vejledning.

Én ansøgningspulje sigter på denne opgave:

  • · Oprettelse af partnerskaber mellem lokale interessenter og kommunen

To uddannelsesinitiativer sigter ligeledes mod dette:

  • · Særlige efteruddannelsesforløb for socialt udsatte personer
  • · Medarbejdere rustes til at arbejde sammen med socialt udsatte kollegaer

Endelig vil der i Beskæftigelsesministeriets regi blive etableret virksomhedscentre, der sigter på partnerskaber mellem kommuner og virksomheder om beskæftigelsesrettede tilbud.

 

Den kommunale sagsbehandling forbedres

Den offentlige indsats skal blive mere målrettet den enkeltes behov og gives tæt på borgerne, så flere socialt udsatte får lige netop dét tilbud og dén hjælp, der får dem nærmere arbejdsmarkedet.


Følgende initiativer sigter på dette mål:

  • · Etablering af særlige uddannelsesprogrammer for sagsbehandlere
  • · Oprettelse af udsatte teams i kommunerne
  • · Etablering af sattelitkontorer i socialt belastede områder

Endvidere bliver der udarbejdet en bekendtgørelse om Fastsættelse af lokale målsætninger for indsatsen for socialt udsatte grupper i kommunerne.

Endelig omfatter initiativerne en ansøgningspulje om flere alternative plejehjem.

Processtøtte og evaluering

Det fælles ansvar II er en stor satsning for at forbedre forholdene for de svageste grupper. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at de enkelte projekter og dermed det samlede program opnår de mål, der er sat. Der skal lægges meget stor vægt på dokumentation og målbare resultater af indsatsen.

Til at sikre dette er der etableret en processtøttefunktion i Servicestyrelsen. Processtøtten vil blive givet på netværksmøder med projekterne og ved årlige temadage.

Endvidere har Socialministeriet indgået aftale med Rambøll Management om at stå for en løbende monitorering samt evaluering.


Hvis du vil vide mere...

Har du spørgsmål om Det fælles ansvar II, kan du ringe eller maile til Birgitte Roth-Hansen på tlf.: 33 17 09 18 eller e-mail Diese E-Mail-Adresse ist vor Spambots geschützt! Zur Anzeige muss JavaScript eingeschaltet sein!

Der er også oprettet en hjemmeside www.faII.dk , der primært henvender sig til de projekter, der medvirker i Det fælles ansvar II.

Selve publikationen kan bestilles i trykt udgave i ministeriets lovekspedition tlf. 33 92 93 26. Du kan også downloade den her: Læs publikationen Det fælles ansvar

 

Lovgrundlag - udsatteråd

 

”Lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007”

Bekendtgørelse af lov om social service

Herved bekendtgøres lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006, med de ændringer, der følger af § 15 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1584 af 20. december 2006 og § 1 i lov nr. 1585 af 20. december 2006. Lov nr. 1587 af 20. december 2006 (§ 15) er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne først træder i kraft den 1. juli 2009, jf. lovens § 19. Lov nr. 434 af 8. Maj 2006 (§ 10) er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne ikke er fastsat på tidspunktet for udsendelsen af denne lovbekendtgørelse, jf. lovens § 15, stk. 3.

Afsnit III

Brugerindragelse

Kapitel 5 Brugerindragelse, rådgivende samarbejdsorganer m. v.

§ 16. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. *Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver.

* Hvor findes disse skriftlige retningslinier?

 

 

Frugterne er hjemme af Leif Elektrikers solide fodarbejde –

som endte hos politikkerne på Christiansborg.

Politikken. 2.9.2009

TRUEDE GRUPPER

Politikken.
Onsdag den 2. september 2009

Socialdemokrater og Rådet for Socialt vil forpligte alle kommuner til at oprette lokale råd, hvor udsatte kommer til orde.

JEANETTE RINGKØBING


Kære Venner!

Dette er frugten af en af vores største ildsjæle Både her på Facebook og på landsplan et menneske som jeg har dyb respekt for, og som nu står mit hjerte nær, som igen har været, og er mig en stor støtte i mit Sociale arbejde i det daglige også her på Facebook, hvilket jeg er ham dyb taknemmelig for, jeg er stolt af at være hans ven.

Hans navn er Leif Elektriker


Socialt udsatte danskere skal være aktive i kommunalpolitik Prostituerede, misbrugere, hjemløse og psykisk syge skal inviteres ind på rådhusets marmorgulve, når der diskuteres politik, der har særlig relevans for deres liv.

Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, fremlægger nu et beslutningsforslag, der ved lov vil tvinge alle landets kommuner til at oprette et ”udsatteråd”, ligesom de i dag har pligt til at have et handicapråd og et ældreråd. I rådet skal der sidde danskere, som selv lever i de udsatte miljøer. Forslaget kommer efter Rådet for Socialt Udsatte – der er regeringens rådgivende organ – har opfordret til det samme i sine seneste to årsrapporter.

”Det vil klæde vores samfund, at vi udvider feltet af borgere, med indflydelse på det demokratiske rum. Hvis man indgår i en ligeværdig dialog, vil både kommuner og andre beslutningstagere få adgang til værdifuld viden om miljøer, de ellers aldrig ville kunne få indsigt i” siger Mette Frederiksen, der regner med, at det årlig vil koste 5 millioner kroner, som skal komme fra satspuljemidlerne.

Allerede nu har 17 kommuner etableret – eller har planer om at etablere – udsatteråd. I Odense, Herning, Ålborg, Randers og Esbjerg er de på plads.

Tilbagemeldingerne fra kommunerne har været positive siger Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte:
”Jeg kunne godt frygte lidt, at de kommuner, der endnu ikke har oprettet et råd, er dem, der har mest brug for det, fordi de måske ikke har den store interesse i at sætte fokus på sociale sager”.
”Udsatte er ikke svage”


Konkret foreslår Mette Frederiksen, at frivillige hjælpeorganisationer samarbejder med kommunerne om at finde en række borgere i lokalmiljøet, som har overskud til at deltage i de kommunale møder. På den måde skal rådene fungere som talerør, der kan varetage de udsattes interesser. Hun medgiver, at opgaven kan blive lidt af en udfordring, for de færreste misbrugere, hjemløse og andre udsatte har erfaring eller ressourcer til at møde op til timelange møder på et rådhus-: ”Men det er en fejl at se på udsatte som svage borgere. Det er de ikke. Det kræver jo nærmest overmenneskelige evner at føre et liv på gaden som prostitueret eller hjemløs” siger S-politikeren. De konservative ser positivt på udsatteråd, men vil ikke tvinge kommunerne. DF, SF og de radikale er til gengæld mere eller mindre åbne over for forslaget.

”Men inden der sættes nye projekter i gang, er det langt mere relevant at undersøge, hvorfor de lokale handicap- og ældreråd ikke fungerer. De har slet ikke fået den gennemslagskraft, der var håb om, da de blev indført ved lov” påpeger Lone Dybkjær ®. Hun understreger derfor, at udsatteråd kun giver mening, hvis der følger en realistisk sum penge med.

”Ellers risikerer de, at ende som en bureaukratisk syltekrukke, der bare ser pæn ud på overfladen”, siger Dybkjær, der på det punkt får opbakning fra DF.

I Danske Handicaporganisationer er formand Stig Langvad ikke enig med Dybkjær i, at de lokale handicapråd generelt har været en fiasko:

”Billedet er meget blandet, i Odense betragtes rådet for eksempel som en succes, og det er det bestemt ikke i Gladsaxe. Men generelt har rådene bragt debatter ind i byrådet, der ellers aldrig ville nå derind”.
Diese E-Mail-Adresse ist vor Spambots geschützt! Zur Anzeige muss JavaScript eingeschaltet sein!

En stor tak Leif rigtigt flot og godt gået.

Jeg vil nu bede jer kære venner om, at gå ind og bakke stort op om Gruppen, som tak til Leif El.

*Udvis dyb respekt for de Udstødte - Svage & Hjemløse i vort samfund*

At hjælpe andre - er som at hjælpe sig selv..

If I help you, and you help me, together we can help them.


Denne gruppe er oprettet.

På baggrund af de, skævheder som der er i det danske samfund.

Lad os hjælpes ad med at få rettet op på skuden, mens tid er, for vi kan jo godt...

*Udvis dyb respekt for de Udstødte - Svage & Hjemløse i vort samfund*

Vær med til at give en hjælpende hånd. tak..


http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=112915887879

 

Nyt talerør for socialt udsatte

27. august 2008

 

Herning Kommune etablerer som den kun anden kommune i Danmark et Råd for Socialt Udsatte. Rådet skal forstærke det fælles ansvar for de svageste og gøre det lettere for udsatte borgere at blive hørt

Rådet for Socialt Udsatte skal medvirke til en synliggørelse og opprioritering af det fælles ansvar for de udsatte i Herning Kommune og være talerør for de udsatte grupper i forhold til de kommunale indsatser på området. Rådet, der kun er det andet af sin slags i Danmark (red.: efter Odense kommune), skal repræsentere borgere, som på grund af hjemløshed, alkohol- og stofmisbrug, sindslidelse eller andre alvorlige problemer, befinder sig i udkanten af eller helt uden for de normale fællesskaber, og som derfor ofte bliver overset og udsat for forskelsbehandling og fordomme.

Initiativet til etablering af rådet stammer i høj grad fra Leif El Andersen, der selv er tidligere hjemløs, men som i dag bor på Møltrup Forsorgshjem. Han er blandt andet aktiv i Hjemløses Landsorganisation og har deltaget på forskellige seminarer arrangeret af Velfærdsministeriet samt Det Nationale Råd for Socialt udsatte. Og det er med erfaring og viden fra disse sammenhænge, at han har opfordret Herning Kommune til at oprette et lokalt Udsatte Råd.

- Et Udsatte Råd er rigtig godt stykke værktøj både for den udsatte og for det kommunale system. Den udsatte får en lettere adgang til systemet, og systemet får en meget større indsigt i hvad/hvem den udsatte egentlig er, - og dermed letter det arbejdsgangen. Det er jo ligeså svært for systemet at forstå den udsatte som den udsattes forståelse af systemet, siger Leif El Andersen, der glæder sig over, at politikerne i Herning var med på ideen.

Rådet for Socialt Udsatte blev politisk godkendt i foråret 2008, hvorefter formand og medlemmer af Rådet blev udpeget af Social- og Sundhedsudvalget lige før sommerferien, og tirsdag den 26. august holdt rådet så sit første møde.

- Et af Social- og Sundhedsudvalgets store fokusområder siden vi tiltrådte i forbindelse med oprettelsen af den nye Herning Kommune i 2007 har været – og er – indsatsen for de socialt udsatte grupper i vores samfund. Initiativet til nedsættelse af et udsatte råd er således ét blandt flere tiltag, som vi har gennemført for disse grupper, siger formand for kommunens Social- og Sundhedsudvalg, Christen Dam Larsen.

Af andre eksempler på tiltag på området kan bl.a. nævnes Projekt Udsatte Team Herning (i regi af afdelingen Social & Integration) samt Støtte- og Kontaktpersonsordningen (i regi af Misbrugscenter Herning).

- Udsatte Rådet skal jo også ses i lyset af det gode samarbejde, vi har med frivillige foreninger og organisationer på området. De kommer til at spille en vigtig rolle i det nye råd, runder Christen Dam Larsen af.

Nyudpeget formand for Udsatte Rådet er Morten Kvist, der siden 1998 har været valgmenighedspræst i Herning og Gjellerup sogne. Siden 2003 har Morten Kvist været medlem af det nationale Etiske Råd, hvorfor han har stor indsigt i rådsarbejde og etiske spørgsmål.

Morten Kvists arbejde i Det Etiske Råd har betydet en skærpelse af sansen for både kritik og nuancer i almindelighed.

- Der altid vil være etiske problemer forbundet med de valg, vi foretager, og man bør forholde sig til disse vanskeligheder. Udsatte Rådet er vel bl.a. sat i søen for, at vi ikke skal komme for let om ved nogle af disse valg, - dvs. glemme nogle af de mennesker, som får konsekvenserne at mærke.

For Morten Kvist er særligt næstekærlighedsprincippet vigtigt i forhold til arbejdet i Udsatte Rådet:

- Buddet om næstekærlighed gør det klart, at det menneske, man nu engang møder på sin vej, er en næste, - og alle møder vi de mennesker, som Udsatte Rådet skal være til gavn for, siger han.

Fremover vil det være muligt at følge med i Rådets arbejde på Herning Kommunes hjemmeside, hvor dagsordener, referater samt diverse nyheder m.v. vil blive offentliggjort.

Kontaktpersoner

Sekretær for Udsatte Rådet, Carl Eric Blach, Diese E-Mail-Adresse ist vor Spambots geschützt! Zur Anzeige muss JavaScript eingeschaltet sein!, 96 28 40 64.
Formand for Udsatte Rådet, valgmenighedspræst Morten Kvist, Diese E-Mail-Adresse ist vor Spambots geschützt! Zur Anzeige muss JavaScript eingeschaltet sein!, 97 12 06 52
Næstformand i Udsatte Rådet, Leif El Andersen, Diese E-Mail-Adresse ist vor Spambots geschützt! Zur Anzeige muss JavaScript eingeschaltet sein!, 20 67 32 86