Første bekæmp hjemløsheden - ikke de hjemløse

Af Lisette Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder projekt UDENFOR

”Det er forbudt og forbundet med bødestraf at være hjemløs”. Tænk, hvis der hang sådanne skilte ved byens bænke, parker og andre sovesteder for hjemløse.

Det lyder absurd, men det er ikke desto mindre virkeligheden for hjemløse i Ungarns hovedstad, Budapest. Byrådet i Budapest vedtog sidst i april et dekret, som gør det strafbart at sove på gaden. Straffen for dette er en bøde på op til 200 Euro, dvs. omkring 1.500 kroner.

”Men måske det er i deres egen interesse at få et kærligt og kontant skub væk fra gaden og det kan vel også blive rigtig koldt om natten i Ungarn, så er det ikke i de hjemløses egen interesse?”, er der måske nogle pragmatikere, som vil indvende.

Tja, hvis der nu var sengepladser nok på byens herberg, så var det jo en mulighed, at de hjemløse krøb indenfor om natten. Her viser seneste hjemløsetælling dog, at der mangler ca. 1.150 sengepladser pr. nat til byens minimum 7.755 hjemløse. Det er det tal, tre ungarske hjemløseorganisationer kom frem til en nat i februar for tre måneder siden, hvor de foretog den årlige optælling af hjemløse i byen med ca. 2 millioner indbyggere. De 1.150 af de hjemløse mødte de på gaden om natten, fordi der ikke var plads på byens herberger. Men frem for at arbejde for at skabe flere sengepladser eller færre hjemløse, har bystyret nu vedtaget, at man slet ikke må være hjemløs.

Det er svært ikke at tage sig til hovedet og undre sig over, at det i en europæisk hovedstad nu også kan være en bødeberettiget forseelse at være socialt udsat, uden tag over hovedet og slet og ret i en rigtig elendig situation. Men det er simpelthen blevet forbudt ikke at kunne klare sig.

Desværre er den ungarske virkelighed ikke langt fra den danske.

Her i landet har vi indtil videre forsøgt at udvise udenlandske hjemløse for ”forstyrrelse af den offentlige orden”, når de i mangel af bedre sover i forladte huse. Vel vidende, at de herberger, som andre hjemløse kan søge ly for natten i, ikke må tage imod netop denne gruppe. Altså er de tvunget til at sove direkte på gaden og går de indenfor i en forladt ruin, forsøger vi at sende dem ud af landet og videre i Europa, ved at lede efter hjemmel til det i ”forstyrrelse af den offentlige orden”.

I stedet for at anerkende, at vi har en situation, som vi bør se på og løse i europæisk fællesskab ”løser” vi (også) problemet ved at forbyde det. I stedet for at bekæmpe hjemløsheden, bekæmper vi de hjemløse. I Budapest udsteder man bøder, her i Danmark nægter vi at give den mindste lille snip af en lillefinger til de udenlandske hjemløse af, i bedste fald, angst for at de skal snuppe hele Danmark og i værste på baggrund af vores fordomme forankret i deres udenlandske nationalitet.

Men vi prøver ikke rigtigt at løse problemet. Vi prøver ikke at hindre de udenlandske hjemløse i at ende på gaden, når de kommer hertil i håbet om et job og herefter et bedre liv. Selv om vejen gennem bureaukratiet sender ellers ressourcestærke udenlandske jobsøgere på gaden, så gør vi ikke bureaukratiet mindre. Vi fremhæver i stedet, at de er her ulovligt, når de efter 6 måneder stadig ikke har fået et job og er endt på gaden.